Dit valg:
Sikkerhedsafbryderne med separate aktuatorer er specielt udviklet til aftagelige samt sideværts forskydelige og drejelige beskyttelsesanordninger, som kun i lukket tilstand tillader drift med den påkrævede sikkerhed. Det er muligt at eftermontere sikkerhedsafbrydere på standardprofiler. I modsætning til positionsafbrydere af type 1 er sikkerhedsafbrydere af type 2 berøringsfrie og aktiveres kun funktionelt ved sammenføring eller adskillelse.
Sikkerhedsafbrydere i AZM/MZM-serierne er ideelle til svingdøre, aftagelige- og skydedøre, hætter, gitre osv. De sikrer, at beskyttelsesanordningerne først kan åbnes, når der ikke længere er farlige forhold, som f.eks. efterløb af kæder eller ruller, der kan udgøre en sikkerhedsrisiko ved maskinen. Sikkerhedsafbryderne modtager det pågældende signal via sikre stilstandsovervågningsanordninger eller tidsrelæer.
Dørhåndtagsafbryderne fra Schmersal mindsker monterings- og installationsarbejdet og optimerer ergonomien. Det betyder, at maskinoperatøren ikke længere behøver at trykke på en knap på et eksternt betjeningspanel, når han ønsker at låse en sikkerhedsdør op. Der kan eventuelt integreres en nødstopknap i dørhåndtagsafbryderen. Produktsortimentet omfatter både elektromekaniske og berøringsfrie aktuatører med dørdetekteringssensor samt specielle varianter til farezoner, hvor der er adgang, og kombinationer af dørhåndtag og sikkerhedssensorer til kompakte konstruktioner.
Positionsafbrydere af type 1 i henhold til EN ISO 14119 anvendes overalt, hvor bestemte positioner (f.eks. endepositioner) skal registreres eller hvor bevægelige deles position på maskiner og anlæg skal overvåges. Deres opgave er at sætte gang i nye arbejdsprocesser eller at markere, at disse er afsluttet. De kan anvendes på tværs af brancher i alle industrielle miljøer. Serierne omfatter alt fra positionsafbrydere med standardmål i henhold til DIN EN 50041 og DIN EN 50047 over ultrakompakte varianter til positionsafbrydere i særligt robuste udførelser til ugunstige miljøforhold, som f.eks. inden for transportteknik. Positionsafbrydere i serien PS116 opfylder kravene i EN 81-1 og er derfor også velegnede til elevatorindustrien.
Når det drejer sig om positionsaflæsning af drejelige beskyttelsesanordninger, har konstruktøren, ud over konventionelle sikkerhedsafbrydere med separat betjeningselement og positionsafbrydere med sikkerhedsfunktion, også hængslede sikkerhedsafbrydere til rådighed. Ud over den høje modstandsdygtighed over for manipulation byder de også på fordele takket være deres kompakte konstruktion og anvendes derfor fortrinsvis i designorienterede maskiner og anlæg. Hængslede sikkerhedsafbrydere monteres på beskyttelsesdørens hængselsside og er derfor også meget nemme at montere.
Blandt de typiske anvendelsesområder for sikkerhedssensorer er maskiner, hvor der kan forventes store mængder støv og snavs, samt hygiejnefølsomme områder, f.eks. i fødevaremaskiner. Mikroprocessorteknologien, der er integreret i de elektroniske sikkerhedssensorer, muliggør intelligent diagnosticering samt enkel og hurtig fejlfinding. Schmersal-koncernen tilbyder sikkerhedssensorer i serierne RSS og CSS. Mens CSS-serien er baseret på den specialudviklede Coded-Safety-Sensor-teknologi, anvender sensorerne i RSS-serien den RFID-teknologi, der allerede har bevist sit værd i industrien. CSS- og RSS-serierne tilbyder yderligere fordele, såsom øget tolerance over for forskydning af sikkerhedsdøren, forenklet og sikker signaludlæsning samt tilvejebringelse af diagnostisk relevante oplysninger. Også den øgede beskyttelse mod manipulation, f.eks. gennem individuel kodning, er for mange maskinbyggere en grund til at anvende elektroniske sikkerhedssensorer.
De berøringsfri sikkerhedssensorer i BNS-serien anvender det gennemprøvede princip med sikker magnetteknologi og bruges til overvågning af adskillende sikkerhedsanordninger. Også inden for dette område tilbyder Schmersal-koncernen forskellige udførelser samt passende aktuatorer og tilbehør. BNS-sikkerhedssensorer udmærker sig ved deres kompakte konstruktion og alligevel store aktiveringsafstande samt et design, der er let at rengøre. Princippet med magnetafbrydere til sikkerhedsorienteret detektering af betjeningselementer er også blevet indført i integrerede systemer til overvågning af sikkerhedsdøre. Med BNS-B20-serien findes der således et system, hvor magnetsensoren er kombineret med et dørhåndtag med låsemekanisme.